Forelskelse og kærlighed
Hej læsere. Dagens emne er kærlighed, forelskelse og pardannelse. Der er ingen af de førnævnte ting som vi selv styre, det styres nemlig alt sammen af forskellige hormoner og stoffer som vores krop udskiller. Jeg vil nedenunder prøve at redegøre for disse forskellige hormoner og stoffer som vores krop danner under kærlighed, forelskelse og pardannelse. Efter at have læst blogindlægget håber jeg på i er blevet en del klogere!
Forelskelse og kærlighed
Det er i urhjernen forelskelsen opstår. Urhjernen, den mest primitive del af hjernen, står for alle de basale funktioner som sker i kroppen, funktioner som vi ikke tænker over vi gør men som vi bare gør per automatik. F.eks. at trække vejret, holde os vågne og hjerteslag. Forelskelse er også et af kroppens basale behov, at kunne reproducere sig selv. Det er noget der ligger i vores natur ligesom alle andre dyr på denne planet.
I USA foretog de i 2007 et forsøg, som skulle vise hvilke dele af hjernen der arbejder når vi ser på vores elskede. Den viste at Ventral Treatment Area (VTA) som er placeret i bunden af hjernen og Nucleus Caudatus som er i hjernens midte, lyste op. 2 dele af hjernen, som begge er interreseret i at få dækket kroppens mest basale behov. Dopamin er også et utroligt vigtigt stof når vi snakker forelskelse. Dopamin er et hormon (transmitterstof) som påvirker de belønningscentre vi har i hjernen, det gør at vi føler os glade, lykkelige og kan gøre os opstemte. Belønningscentrene finder du i tindingelappen, i pandelappen og i hjernens midte. Dette hormon udskilles når vi får opfyldt et behov eller bliver tilfredstillet, som f.eks at spise når man er sulten eller hvis en racerkører kommer på 1.pladsen i et ræs. Jo mere dopmain der udløses, des kraftiger bliver også signalerne som vi får i hjernen og des større glædesrus føler vi. Dopamin er vanedannende da følelserne vi får af det, kan gøre os så lykkelige. Det er et slags basalt behov for os at få opfyldt disse belønningscentre, og motiverer os derfor også til at gå ud og få fundet en partner.
Kærligheden sker ved den rigtige indre stemming. Det indre stemningsbarometre styres af en neurotransmitter i hjernen, nemlig serotonin. Hormonet produceres af frontallappen, samt af amygdala som ligger i bunden af hjernen. Hormonet kan også findes i lykkepiller. Et højt serotonin niveau gør at vi føler os opstemte, glade og at vi sender kraftige seksuelle signaler til omgivelserne. Din selvtillid stiger altså, og din udstråling bliver rigtig god. Dette gør det også lettere for andre at blive forelskede i os. Serotonin er et anti-aggressivt hormon, som gør det lettere for os at styre andre impulser i hjernen.
Pardannelse
Man kan ikke være dybt forelsket i evigheder. Dine belønningscentre vil stoppe med at blive fyldt op med dopamin fordi for at udløse dopamin kræver ens beløninngscentre at det man laver er nyt og spændende. Dog kan man godt overleve dette fald i dopamin niveauet. Overlæge Troels W. Kjær fra Neurofysiologisk Afdeling på Rigshospitalet siger følgende “Efter et stykke tid kan synet af din kæreste ikke længere udløse dopamin hos dig. Men hvis det er lykkedes dig at opbygge et tæt og stærkt forhold til din kæreste, mens du var forelsket, så er der en god chance for, at det kan overleve”
Når man er forelsket så sørger urhjernen for at opmuntre de 2 elskende til at komme tæt på hinanden, hvilket fører til en masse sex. Og jo mere desto bedre. For hvis samlejet kulminerer i en orgasme bliver kroppen nemlig oversvømmet med hormonerne endofiner, som gør os behageligt afslappede. Men det er ikke det eneste hormon som bliver dannet. Den tætte kropskontakt og berøringen ved de erogene zoner som sker under samlejet, udløser også kærlighedshormonerne oxytocin og vasopressin som får os til at føle os tættere knyttet til vores partner. De erogene zoner vil typisk være på eller omkring kønsorganerne og brystvorterne. Det er lidt forskelligt fra person til person. Oxytocin bliver også udskilt ved amning, og knytter mor og barn tættere sammen. På den måde kan man altså, vi disse hormoner, overleve faldet i forelskelsen og forblive sammen med ens partner.
For lige at samle lidt op på disse 4 begreber jeg har været indenover, vil jeg lige forklare dem lidt kortere og mere præcist for jer.
De 4 hormoner virker rigtigt godt sammen i praksis, biologisk set. Dopaminen sørger for at vi bliver forelskede og opfylder altså vores basale behov om at kunne sikre afkom. Serotoninen forstærker de seksuelle signaler vi sender ud til omverdenen og gør at andre har lettere ved at forelske sig i os. Oxytocin og vasopressin, kærlighedshormonerne, sørger for at vi danner et tæt bånd med vores partner, og også med barnet (ved amning) og sørger for at parret bliver sammen.
Kilder: Artiklen "Kærligheden er ustyrlig" videnskab.dk af Sybille Hildebrandt og "Biologi til tiden" af Lone Als Egebo, Paul Paludan-Müller, Kresten Cæsar Torp og Steen Ussing.
